Der er flere indkøbsmuligheder i og omkring Torrox.
På torvet i byen ligger et lille madmarked, som har åbent hver formiddag indtil kl. 13. Her finder man frisk fisk og skaldyr, kød og fjerkræ, ost, oliven m.m.
Længere nede i byen findes tillige to mindre supermarkeder, men skal man handle stort ind, kan man køre ned til kysten, hvor der er flere valgmuligheder:
Lidl
Her handler vi ofte, og den ligger på højre hånd, umiddelbart inden man når den store rundkørsel ved selve kystvejen. De har et stort udvalg af friskbagt brød, frugt og grønt, kød og fisk, og priserne er yderst rimelige i forhold til de danske.
Mercadona
Drejer man til højre af kystvejen og kører ca. 5-700 m kommer man til Mercandona, som har et endnu større udvalg. Det er et meget lækkert supermarked, som har alt hvad hjertet begærer. De har parkering i kælderen, så indkøb her kan ikke være nemmere.
På samme kyststrækning ligger iørigt også Aldi, Plaza og Supersol. Vi har ikke handler der så ofte, men de skulle også være udmærkede.
Kineserbazar
På torvet modsat kirken samt lidt længere nede i byen ligger desuden to 'kineserbutikker', som har åben nærmest alle dage. De har alt muligt!! Deres udvalg er simpelthen imponerende og prisniveauet er utrolig lavt, og måske er kvaliteten også derefter. De har også få mad- og drikkevarer.
Indkøbcenter
Hvis man tager motorvejen til Malaga og kører fra ved Velez Malaga og Torre del Mare, ca. 15 km fra Torrox, ligger et dejligt indkøbscenter, som hedder El Engenio (man kan faktisk se det fra motorejen). De har mange fine butikker, bl.a. H&M, Sara, Dunnes, Mc. Donalds, flere andre restauranter og det kæmpe store supermarked, Eroski. Dejligt center hvis man skulle løbe ind i en regnvejrsdag.